Fra Grønlands Is og Kulde

 

1. Fra Grønlands Is og Kulde
Til Zulus Palmelund
Er Verdens Vidder fulde
Af Nødraab denne Stund:
Fra mangt et Jordens Eden
Og mangen Ørken tom
Vi høre Raab og Veden:
“Kom over,hjælp os! kom!”

2. Naturen staar saa nydig,
saa blomstrende og mild,
Men Mennesket er syndig,
For hærdet grum og vild;
Den Herrens rige Gave
Kun vorder dem til Meen,
Som ingen anden have
Til Gud, end Stok og Sten.

3. Og vi, som Ordet nyde,
Og hvile Gud i Favn,
Har intet vi at yde
Til Hjælp i Jesu Navn?
Jo, Bud paa Bud om Naaden
I Kristus vorde sendt,
Alt indtil Sjæle-Vaaden
Hos Hedningen et endt!

4. Ja, ordet kraftig lyde
Og vidne om Guds Søn,
Al Jordens Folk indbyde
Til Naadens Arv og Løn!
For alle Jesus døde,
Og Fængslets Porte brød:
Hvor svar blev da vor Brøde,
OmLivets Ord ei lød!

5. I Bølger skal det bære,
I Strømme føre ud,
Til Jorden,Gud til Ære,
Staar pyntet som en Brud;
Til alle Folk sig glæder
Og Vei til Himlen ved,
Og Himlens Herre træder
Her frem i Herlighed!