O, store Gud, når jeg dit

 

Oh, store Gud, når jeg dit værk beskuer.
Naturens rigdom, herlighed og pragt,
og stjerners tal på himmelhvælvets buer
og alle ting, din stærke hånd har skabt,

Ref
Da bryder lovsang fra mit hjerte ud,
oh, store Gud, oh, store Gud,
Da bryder lovsang fra mit hjerte ud,
oh, store Gud, oh, store Gud.

Du plantede selv et træ til korsets planke,
og tornekronens busk var skabt af dig.
Fra evighed, det var din store tanke.
At du på korset ville frelse mig.

At tænke sig, Gud ej sin søn har sparet,
Jeg fatter ej, lod ham dø på et kors.
På dette kors, min byrde han har klaret.
Der døde han og borttog al min synd.

Du plantede selv et frø i vores hjerter,
det vokser op som ægte kærlighed.
En kærlighed, som helt er uden smerter.
fordi vi nu forenet er med dig.

Når tidens tåger engang er forsvundet,
og vi med skaren rundt om tronen står,
vi priser dig for frelsen, vi har vundet,
vor lovsang aldrig nogen ende får.